Jagt har sit eget sprog. Som ny jæger kan en almindelig samtale i jagtstuen derfor lyde næsten som en kode: Bukken stod på vekslen, blev påskudt fra anstand, satte schweiss, og nu skal en hundefører have udlagt sporet. På fællesjagten tales der samtidig om såter, poster, parole, apportering og drivere.
Mange af ordene har en helt konkret betydning, og nogle bruges også i lovgivning, afskydningsplaner og officielle vejledninger. Derfor er det værd at lære dem.
Denne jagtordbog samler en række af de mest almindelige danske jagtudtryk. Ordene er forklaret i almindeligt sprog og med fokus på den praktiske betydning.
A
Afskydningsplan
En plan for hvilke og hvor mange dyr der ønskes nedlagt på et område eller i en bestand. På hjortevildt kan planen eksempelvis skelne mellem køn og alderskategorier. En afskydningsplan kan være mere restriktiv end den generelle jagttid.
Anskydning
Når et dyr rammes af et skud uden at blive dræbt hurtigt eller fundet umiddelbart. Mistanke om anskydning skal tages alvorligt og kan kræve professionel eftersøgning.
Anstand
Jagtform hvor jægeren venter på en fast eller valgt plads på, at vildtet kommer forbi. Anstand bruges især til klovvildt, men princippet findes også ved andre jagtformer.
Apportering
Når en hund finder og bringer nedlagt eller anskudt småvildt tilbage til jægeren. Apportering er central på mange former for fuglejagt.
B
Bast
Den bløde, blodforsynede hud, der dækker et gevir, mens det vokser. Når geviret er færdigudviklet, tørrer basten ind og fejes af.
Biklove
Små ekstra klove bag hovedklovene hos blandt andet hjortevildt og vildsvin. De kan sætte aftryk i blød jord og bruges ved sporlæsning.
Brunst
Den periode hvor dyrene parrer sig. Tidspunktet varierer mellem arter. Råvildt har eksempelvis sommerbrunst, mens kron- og dåvildt har brunst om efteråret.
Brække
At åbne et nedlagt stykke klovvildt og tage organerne ud. Formålet er blandt andet at fremme afkøling og sikre god kødhygiejne.
Buk
Betegnelse for hannen hos råvildt. “Buk” bruges også om hanner hos enkelte andre arter i almindelig tale, men i dansk hjortevildtsprog er råbukken det klassiske eksempel.
D
Då
Det voksne hundyr hos dåvildt.
Dåhjort
Det voksne handyr hos dåvildt. Modne dåhjorte udvikler de karakteristiske skovlformede gevirer.
Drivjagt
Fællesjagt hvor drivere og ofte hunde aktivt sætter vildtet i bevægelse mod eller forbi posterede skytter.
Driver
En person, der bevæger sig gennem en såt for at få vildtet til at flytte sig. På forskellige jagtformer kan driverens opgave og tempo være meget forskelligt.
E
Eftersøgning
Systematisk søgning efter anskudt eller formodet anskudt vildt. Ved klovvildt bør en registreret schweisshundefører kontaktes, når situationen kræver professionel eftersøgning.
F
Fangstskud
Et skud, der afgives for hurtigt og humant at aflive et alvorligt såret dyr, når situationen gør det sikkert og relevant.
Feje
Når en hjort eller buk gnider geviret mod træer og buske. Det sker blandt andet, når basten fjernes, og kan også indgå i markering af territorium eller tilstedeværelse.
Fejning
De mærker og skader på vegetation, der opstår, når hjortevildt fejer geviret.
Forende
Den forreste del af et slagtet eller forlagt dyr. Begrebet bruges i forbindelse med opskæring og kød.
Forlægge
At dele et nedlagt dyr i større anatomiske dele efter flåning. Forlægning ligger før den mere detaljerede partering til enkelte udskæringer.
G
Gevir
Den knoglestruktur, som hannerne hos de danske hjortearter udvikler og kaster igen. Gevir er ikke det samme som permanente horn.
Genladning
At gøre et våben klar med ny ammunition efter skud. Ved jagt skal det ske med fortsat kontrol over munding og omgivelser.
H
Hagl
Små projektiler, der affyres samlet fra en haglpatron. Haglstørrelse og patronvalg tilpasses vildtart, våben og gældende regler.
Hind
Det voksne hundyr hos kronvildt.
Hjort
Betegnelse for det voksne handyr hos blandt andet kronvildt og dåvildt. Ordet bruges også bredt om medlemmer af hjortefamilien, hvilket kan skabe sproglig forvirring.
Hundefører
Personen, der fører en jagthund. På jagt kan hundeføreren eksempelvis arbejde med drivende, stødende, stående eller apporterende hund.
J
Jagtleder
Den person, der organiserer og leder en fællesjagt. Jagtlederen står typisk for parole, postering, såter og den praktiske afvikling.
Jagtrevir
Det område, hvor en person eller et jagtselskab råder over jagtretten. “Revir” bruges ofte kortere om samme område.
Jagttid
Den periode hvor en bestemt vildtart lovligt må jages efter de gældende regler. Lokale jagttider kan afvige fra de generelle.
Jagttryk
Den samlede forstyrrelse og jagtlige påvirkning på et område. Højt jagttryk kan ændre vildtets adfærd og gøre dyrene mere nataktive eller sky.
Jagttegn
Den formelle adgang til at udøve jagt i Danmark, når de relevante krav er opfyldt. Jagttegnet skal indløses og være gyldigt.
K
Kalv
Betegnelse for det unge dyr hos blandt andet kronvildt og dåvildt. Råvildtets unge kaldes derimod lam.
Klovvildt
Vildtarter med klove, i jagtsammenhæng især hjortevildt og vildsvin. Begrebet bruges ofte om større jagtbart vildt.
Kuglefang
Et sikkert materiale eller terræn bag målet, der kan standse et projektil. Ved riffeljagt er sikkert kuglefang et grundlæggende krav før skud.
L
Lam
Det unge dyr hos råvildt. Man taler derfor om rålam, ikke råkalv.
Lokkejagt
Jagt hvor jægeren bruger lyd, lokkefugle eller andre lovlige metoder til at få vildtet tættere på. Metoden og lovligheden afhænger af art og udstyr.
Løb
Våbnets rør, som projektil eller hagl passerer gennem. Mundingen er løbets forreste åbning.
M
Moder-dyr
Et hundyr med afhængigt afkom. På jagt er relationen vigtig at identificere, så et afhængigt ungt dyr ikke utilsigtet efterlades.
Munding
Den forreste ende af våbnets løb. Sikker våbenhåndtering indebærer, at mundingen altid holdes i en sikker retning.
O
Opsats
Jagtlig betegnelse for råbukkens gevir. Efter trofæbehandling kan opsatsen monteres sammen med kraniet.
P
Parade / vildtparade
En traditionel afslutning på en fællesjagt, hvor dagens nedlagte vildt lægges op og æres. Formen varierer mellem jagter og landsdele.
Parole
Jagtlederens briefing før en fællesjagt. Her gennemgås blandt andet sikkerhed, tilladt vildt, signaler, poster, hunde og praktiske regler.
Partering
Den detaljerede opskæring af kød i forskellige udskæringer efter flåning og forlægning.
Patron
Samlet ammunition til et skydevåben. En riffelpatron indeholder typisk projektil, hylster, krudt og fænghætte, mens en haglpatron indeholder en haglladning eller anden lovlig projektiltype.
Pibe
Bruges i daglig tale om løbet på et skydevåben. På haglgeværer taler man eksempelvis om en eller to piber.
Post
Den plads, hvor en skytte står eller sidder under en fællesjagt. Man må ikke flytte sin post på eget initiativ, hvis det påvirker jagtens sikkerhedsplan.
Pürsch
Jagtform hvor jægeren bevæger sig aktivt og forsøger at nærme sig vildtet uden at blive opdaget.
R
Remise
Et mindre skov- eller buskareal i det åbne land, ofte etableret som læ, natur- og vildthabitat. Remiser kan være vigtige opholdssteder for småvildt.
Revir
Det område, hvor jagten disponeres og udøves. Ordet bruges både om små og store jagtarealer.
Riffelprøve
Den skydeprøve, der skal bestås, før en jæger må gå på riffeljagt efter de gældende danske regler. Prøven tester både træfsikkerhed og forsvarlig våbenhåndtering.
Rudel
En gruppe hjortevildt, især brugt om kron- og dåvildt. Rudelstørrelsen varierer med art, årstid og bestand.
Rå
Det voksne hundyr hos råvildt.
Råbuk
Det voksne handyr hos råvildt.
Rålam
Et ungt rådyr i dets første leveperiode.
S
Selektiv afskydning
Afskydning hvor bestemte dyr eller kategorier prioriteres ud fra forvaltningsmål, eksempelvis køn, alder eller bestandens struktur.
Schweiss
Jagtligt ord for blod fra anskudt eller nedlagt vildt. Ordet bruges også i begrebet schweissarbejde og schweisshund.
Schweisshund
En hund trænet til at følge sporet efter anskudt klovvildt. I Danmark findes et officielt register over autoriserede schweisshundeførere.
Skudsted
Det sted, hvor dyret stod, da skuddet blev afgivet. Ved usikkert skud bør stedet markeres og undersøges systematisk uden at ødelægge sporet.
Skudtegn
Dyrets fysiske reaktion i skudøjeblikket samt tegn på stedet, eksempelvis hår, blod eller knogle. Skudtegn kan give indikationer, men er ikke altid entydige.
Smaldå
Ungt hundyr hos dåvildt, typisk før første kalv. Den præcise brug af aldersbetegnelser kan variere i jagtlig praksis.
Smalhind
Ung hind hos kronvildt, typisk før første kalv.
Spejl
Det lyse område på bagparten hos hjortevildt. Form og tegninger kan bruges ved arts- og kønsbestemmelse.
Spidshjort
Ung hjort med sit første enkle gevir bestående af spidser uden den fulde forgrening, man ser hos ældre hjorte.
Sprosse
En gren eller tak på et gevir.
Spring
En gruppe råvildt, især den type løsere grupper der kan ses uden for bukkens territoriale periode, blandt andet om vinteren.
Stang
En af de to hoveddele i et gevir, hvorfra sprosserne udgår.
Stand
Når en stående jagthund stopper og markerer, at den har lokaliseret vildt. Hundens kropsholdning viser føreren, hvor vildtet befinder sig.
Standvildt
Vildt, der lever fast eller hovedsageligt på et bestemt område, i modsætning til mere gennemtrækkende eller vandrende forekomster.
Såt
Det område, der jages igennem under en fællesjagt. En jagtdag kan bestå af flere såter.
T
Territorium
Et område, som et dyr aktivt forsvarer mod artsfæller. Råbukken er et klassisk eksempel i forårs- og sommerperioden.
Trampejagt
Jagtform hvor jægere bevæger sig gennem terrænet og selv får småvildt på vingerne eller benene. Der kræves tydelig disciplin omkring linje og skudretning.
Træk
Regelmæssig bevægelse af fugle mellem eksempelvis overnatnings-, føde- og rasteområder. Morgen- og aftentræk udnyttes på flere former for fuglejagt.
Trækjagt
Jagt hvor jægeren placerer sig ved en forventet flyverute og venter på fugle i træk, eksempelvis ænder, gæs, duer eller krager.
Trykjagt
Fællesjagt hvor vildtet sættes roligt i bevægelse mod posterede skytter med begrænset pres. Jagtformen bruges især til klovvildt og ræv.
V
Veksel
En fast eller ofte benyttet sti, som vildt bruger mellem opholds- og fødeområder. Veksler kan ses som nedtrådt vegetation eller spor i jord og sne.
Vildt
Jagtlig betegnelse for de vilde dyr og fugle, der er omfattet af jagt- og vildtforvaltning. Ikke alt vildt er jagtbart.
Vildtkamera
Et automatisk kamera, ofte udløst af bevægelse eller PIR-sensor, der bruges til at registrere dyr på et område uden konstant menneskelig tilstedeværelse.
Vildtparade
Se “parade”. En traditionel opstilling af dagens nedlagte vildt efter fællesjagt.
W
Waidmannsheil
Et traditionelt tysksproget jægerudtryk, der bruges som jagthilsen eller lykønskning i dele af den europæiske jagtkultur. Det er ikke et nødvendigt dansk jagtudtryk, men høres også blandt danske jægere.
Waidmannsdank
Det traditionelle svar på “Waidmannsheil” i de miljøer, hvor udtrykket bruges.
Flere udtryk, du ofte møder
Dagskjul
Det område, hvor et dyr opholder sig i ro om dagen. Vildsvin kan eksempelvis ligge tæt i vegetation og først bevæge sig ud efter mørkets frembrud.
Fært
Lugtspor fra mennesker eller dyr. Vindretningen bestemmer i høj grad, hvordan fært bevæger sig gennem terrænet.
Kuglebane
Projektilets bane fra riflen mod målet. Tyngdekraft, hastighed, afstand og vind påvirker banen.
Liggeplads
Et sted hvor vildtet har ligget og hvilet. Friske liggepladser kan ofte ses som nedtrykt vegetation.
Pladshjort
En voksen hjort, der under brunsten holder en gruppe hundyr eller dominerer et bestemt brunstområde. Begrebet bruges især om kronvildt.
Skydestige
En forhøjet jagtplads med sæde og stige, ofte placeret mod et træ. Den giver bedre udsyn og kan forbedre kuglefangsvinklen, men fritager aldrig jægeren for at kontrollere baggrunden.
Skydetårn
En mere fast forhøjet jagtpost, ofte med sider og tag. Bruges især til anstandsjagt.
Skudafstand
Afstanden mellem jæger og mål. Den forsvarlige afstand afhænger af våben, vildtart, skydestilling, forhold og jægerens dokumenterede færdigheder.
Skudvinkel
Den vinkel dyret står i i forhold til jægeren. Bredside giver normalt den mest overskuelige anatomi på klovvildt, mens stejle eller skrå vinkler kræver større vurdering.
Sølehul
Et mudret område hvor blandt andet vildsvin ruller sig. Aktive sølehuller kan have mange spor og gnubbetræer i nærheden.
Trofæ
En bevaret del af et nedlagt dyr, ofte gevir eller tænder, som minde om jagten. Trofæjagt bør stadig følge de samme krav til etik og forvaltning som anden jagt.
Vindfang
Ikke et fast teknisk jagtudtryk overalt, men bruges nogle steder om placering eller terræn, hvor vindforhold spiller en særlig rolle. Når du møder lokale ord, så få dem forklaret i den konkrete sammenhæng.
Baghold / bagpost
En post placeret, så den kan dække vildt, der bryder bagud eller til siden i forhold til den primære drivretning. Begrebet og den konkrete funktion kan variere lokalt.
Dublé
To stykker vildt nedlagt med to hurtige skud i samme situation, typisk omtalt på hagljagt. Ordet bruges som jagtligt resultat – ikke som opfordring til at forcere skud.
Knaldapportering
Når en hund forlader sin plads ved skuddet uden kommando og løber ud for at apportere. På trænet jagthundearbejde er det normalt uønsket, fordi hunden skal forblive under kontrol.
Skytte
Den person, der er placeret med våben under jagten. På fællesjagt skelnes der ofte mellem skytter, drivere og hundeførere.
Vildtudbytte
Det vildt, der er nedlagt på en jagt eller over en periode. Vildtudbytte bruges også i statistik og forvaltning som indikator for jagtlig aktivitet og bestandsudvikling.
Jagtord ændrer betydning med sammenhængen
Som på andre fagområder kan samme ord bruges lidt forskelligt fra landsdel til landsdel og fra jagtform til jagtform.
“Driver” kan eksempelvis dække forskellige roller på en mindre fuglejagt og en stor hjortejagt. “Hjort” kan betyde det voksne handyr eller bruges mere generelt i en samtale om hjortearter.
Hvis et ord har betydning for sikkerhed eller lovlig afskydning, skal du ikke gætte på den lokale betydning. Spørg jagtlederen.
Hvilke jagtudtryk bør en ny jæger lære først?
Begynd med de ord, der bruges i sikkerhed og jagtledelse:
Parole, post, såt, driver, kuglefang, anskydning, skudsted og eftersøgning.
Lær derefter de korrekte betegnelser for de vildtarter, du skal jage.
Når disse begreber er på plads, bliver det langt lettere at følge undervisning, artikler og samtaler med erfarne jægere.
Ofte stillede spørgsmål om jagtsprog
Hvad betyder pürsch?
Pürsch er jagt, hvor jægeren aktivt bevæger sig gennem terrænet for at finde og nærme sig vildtet.
Hvad er en såt?
En såt er et afgrænset område, der jages igennem under en fællesjagt.
Hvad er en parole?
Parolen er jagtlederens briefing før jagten med regler om blandt andet sikkerhed, tilladt vildt og dagens praktiske afvikling.
Hvad betyder schweiss?
Schweiss er jagtligt sprog for blod fra anskudt eller nedlagt vildt.
Hvad betyder at brække et dyr?
At åbne kroppen og tage organerne ud efter nedlæggelsen, så dyret kan køles og håndteres hygiejnisk.
Hvad er et spejl?
Det lyse område omkring bagparten hos hjortevildt. Spejlets form og tegning hjælper ved arts- og kønsbestemmelse.
Hvad er forskellen på et lam og en kalv?
Råvildtets unge kaldes lam. Hos blandt andet kron- og dåvildt kaldes de unge kalve.
Hvad betyder anstand?
Anstand er jagt fra en valgt plads, hvor jægeren venter på, at vildtet kommer til området.
Et fælles sprog gør jagten sikrere
Jagtord er ikke kun tradition og kultur.
Når alle deltagere forstår, hvad “post”, “såt”, “parole”, “skudsted” og “eftersøgning” betyder, bliver kommunikationen mere præcis.
Det har direkte betydning for sikkerheden.
Samtidig åbner sproget en større forståelse for vildtet og jagthåndværket. Når du først kender ordene, bliver det lettere at lære videre – både på skydebanen, i jagtstuen og ude på reviret.